Ordinær generalforsamling 2017
Parcelforeningen Søfryd afholdt ordinær generalforsamling søndag den 12. marts 2017 kl. 9.30 i Spejderhytten Formosavej.
Inden generalforsamlingen officielt startede var der indlæg v/Lasse Rossen, Amager Øst Lokaludvalg.
Ordinær generalforsamling
- Valg af dirigent
Formanden Tonny Andersen bød velkommen og blev valgt af generalforsamlingen son dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
- Protokol
Protokollen oplæst af sekretær Jonas Ydemann og herefter godkendt. (2 referater fra bestyrelsesmøder – se foreningens hjemmeside).
- Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år
Formanden berettede om 100 års fødselsdagen. En vellykket børnefest i spejderhytten med 21 børn + forældre med hoppepude og grill pølser. En meget vellykket fest om aftenen for de voksne, hvor der var stor tilslutning. Transport i bus fra foreningen til restauranten, velkomst drink, 3 retters menu og fest til sent på natten. Der er blevet udtryk stor tilfredshed omkring festen. Formanden takkede for stort arrangement og tak for dem der arrangerede det. Der forefindes billeder på Søfryds Facebook side og et referat fra formanden på foreningens hjemmeside.
Rensning af brønde. Formanden havde arrangeret at et kloakfirma rensede brøndene. Men da der kom regn igen, så var det stadig samme problem. Medarbejderen fra kloakfirmaet påstod han havde renset første gang, men det kunne konstateres at risten ikke har været åbnet. Medarbejderen påstod, at han ville foretage endnu en brøndrensning. Formanden havde ikke modtaget tilbagemeldinger siden. Der blev meddelt fra forsamlingen, at der stadig forekommer vand ved brønden. Tonny Andersen vil kontakte kloakfirmaet igen.
Formandens beretning blev herefter taget til efterretning af generalforsamlingen.
- Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Kasserer Leon Rømer gennemgik regnskabet. Der var intet specielt at berette, og generalforsamlingen godkendte rengskabet.
- Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingent og bevilling af midler
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på DKK 700 årligt, hvilket blev vedtaget af generalforsamlingen.
- Forslag fra medlemmerne
Ingen forslag
- Valg af medlemmer til bestyrelsen a. Formand (Tonny Andersen modtog ikke genvalg)
Jonas Ydemann blev valgt som formand.
Nyt medlem blev valgt, da Jonas Ydemann allerede var bestyrelsesmedlem, og Tonny Andersen udtrådte af bestyrelsen. Morten Banke blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.
- Sekretær (Jonas Ydemann modtog ikke genvalg som følge af formandspost)
Nanna Tofte blev valgt som sekretær.
- Valg af 1 suppleant til bestyrelsen
Lars R. Andersen blev valgt som 1. suppleant til bestyrelsen.
- Valg af revisor og revisorsuppleant a. Revisor
Rene Deleuran modtog genvalg og blev valgt som revisor.
- Suppleant
Stefan Degraf blev valgt som revisorsuppleant.
- Eventuelt
Tonny Andersen opfordrede til at der blev nedsat et aktivitetsudvalg, som følge af bestyrelsens drøftelser om en videreføring af en fælles aktivitet for foreningen. Leon Rømer supplerede at dette kunne være for børnene, fx en sommer aktiviteter, slå katten af tønden eller lignende. Nanna Tofte forslog et simplet arrangement. Aktivitetsudvalget blev sammensat af bestyrelsesmedlem Nanna Tofte, Tine Ingholt og Ane Aasand.
Opfordring fra generalforsamlingen til at foreningen modtager mail adresser på alle i foreningen, så det er nemmere at foreningen kan sende meddelelser ud. Bestyrelsen drøfter hvordan det kan gøres på først kommende bestyrelsesmøde.
Opfordring fra generalforsamlingen til at drøfte med kommunen, metroen eller den nærliggende kolonihave omkring affald på stisystemet mellem ”Hedegaardsvej” og ”Ved Kastrupfortet”. Nanna Tofte følger op på dette.
Vejskilt ved Tovelillevej mangler et T. Jonas Ydemann undersøger dette.
Jonas Ydemann afsluttede punktet Eventuelt med at takke Tonny Andersen for en stor indsats i bestyrelsen herunder som formand de seneste 16 år.
Formanden takkede for deltagelse og hævede generalforsamlingen.
Referent Jonas H. Ydemann
Bestyrelsen består herefter af:
Formand Jonas Ydemann, Amager Strandvej 234, 2300 KBH S
Kasserer Leon Rømer, Svend Dyrings vej 18, 2300 KBH S
Sekretær Nanna Tofte, Svend Dyrings vej 5, 2300 KBH S
Torben Johansen, Roselillevej 96, 2300 KBH S
Morten Banke, Agnetevej 22, 2300 KBH S