Bestyrelsesmøde afholdt hos Tonny Andersen.
Tilstede Bent, Per og Tonny.
Bent fremlagde regnskabet og kommenterede enkelte punkter. Bl.a. havde det været umuligt at inddrive et kontingent hos et medlem – huset var sat til salg. Bent havde dog snakket med ejendomsmægleren som sagde at vi ville få pengene da gælden kom med på refusionsopgørelsen ved salg. Pænt overskud trods det nedsatte kontingent.
Generalforsamlingen ville blive holdt den 15. marts 2009 i Sundby Sejlklub med efterfølgende Brunch.
Tonny redegjorde for at han havde været på vejgennemsyn med Kommisarius og Metroen – det endte med et pålæg til Metroen om at kontakte kommunen vedr. belysning 3 steder på vores veje og et beløb til grundejerforeningen til genopretning på 12.500 kr.
Tonny havde fået 3 tilbud fra entreprenører til genopretning af vores veje. De 2 var imidlertid ret dyre og den sidste som lød godt gik heller ikke. Finanskrisen kom og han gik konkurs. Trist. Tonny måtte herefter starte forfra.
Ud fra tilbuddene kunne vi se at selv om vi havde en god kassebeholdning kan vi ikke få lavet det hele på en gang, så vi vil lægge det frem på GF til diskussion blandt medlemmerne.
Per mente ikke at vi skulle tage kabel-TV op igen da han ikke mente at der var stemning for det, samtidig med at det ville blive for dyrt.
Beplantningen ved Metroen ville Bent tage sig af og kontakte kommunen for at finde ud af hvad vi må lave og ikke lave. Havde kontaktet dem for en måned siden, men ikke fået noget svar endnu.
Da kassebeholdningen så fin ud ville bestyrelsen foreslå uændret nedsat kontingent.
Endvidere ville bestyrelsen foreslå en justering af honorar til formanden og kassereren samt et mindre beløb til de 3 andre bestyrelsesmedlemmer.
På bestyrelsens vegne
Bent Petersen
Kasserer