Referat af bestyrelsesmøde 010217_2
Bestyrelsesmøde den 1. februar 2017 kl. 19
Bestyrelsen mødtes hos Leon
Tilstede var Tonny, Leon, Torben og Nanna
Referent: Nanna
Første emne var vedr. hjemmeside: Opslagstavlen droppes. Vi vil skrive det i facebookgruppen ”Søfryds Venner” når referater og andre ting bliver lagt ud på hjemmesiden, så der, på den måde, skabes interesse for siden. Aftalt honorar til webmaster er 300 kr pr.år.
Andet emne: Der er foretaget brøndrensning i området vest for Metroen i efteråret 2016.
Tredje emne var gennemgang af regnskab fra 2016. Der var flertal for at bevare det nuværende kontingent.
Fjerde emne var generalforsamlingen. Der er aftalt følgende dage: 12. marts (1. prioritet), 19. marts (2. prioritet), 5. marts (3. prioritet). Indkaldelse til generalforsamlingen skal sendes ud senest d. 19. februar, hvis valget falder på d. 5. marts.
Vi prøver, at booke spejderhytten. Torben kontakter Søren Vand fra spejderne vedr. leje af hytten. Leon står for indkøb af morgenbrød og Nanna står for indkøb af kaffe, pålæg, mælk, juice, mv.
Generalforsamlingen starter som sædvanlig kl. 10 med morgenmad men bestyrelsen vil i år prøve, at invitere en repræsentant fra Amager Øst Lokaludvalg for at lade denne fortælle om nyt i vores område. Bliver dette aktuelt, begynder vi kl. 0930 med morgenmad og foredrag fra pågældende. Nærmere følger i indkaldelsen.
Tonny ønsker ikke genvalg, så der skal vælges ny formand på generalforsamlingen. Sekretæren er også på valg. En dirigent skal endvidere findes og bestyrelsen undersøger om nogen af medlemmerne vil påtage sig det.
Sidste emne var opfølgning på 100 års fødselsdagsfesten. Der har været mange positive tilbagemeldinger. Set i lyset af disse, vil bestyrelsen, på generalforsamlingen, vejre om der er interesse for et aktivitetsudvalg.
Bestyrelsesmedlemmernes konto- og reg.nummer sendes til Leons pr. email efter mødet.
Et nyt bestyrelsesmøde vil evt. blive afholdt d. 22. februar, hvis trådene ikke kan samles via email inden generalforsamlingen.